Sidevisninger i alt

tirsdag den 20. december 2011

YONI

Yoni

Jeg elsker dette ord fra det indiske sprog sanskrit.
Har mødt det for længe siden men ikke videre formuleret det i ord før nu.
Jeg synes, det fortjener det.

Elsker ordet, fordi det betyder ”indgang til de hellige haller”.
Elsker ordet, fordi det er kort og antyder forventningen om det kommende, det der er skjult bag dets begreb.
Haller, ikke i betydningen af fysiske størrelse, men hal i betydningen storladen. Storladeni på grund af rummelighed af egenskaber og muligheder:

Når du træder ind i den første hal:
  • Hallen, der kan bringe sin ejerinde og dens besøgende i ekstatisk tilstand.
  • Hallen, der kan optage sanseindtryk og ved sin stadige foranderlighed kan give og modtage og lede videre.
  • Hallen, hvorfra den mest livsbekræftende og liflige nektar kan flyde.
  • Hallen, der kan modtage nænsomhed såvel som voldsomhed og derigennem bibringe sin ejerinde henrykkelse.
Når du træder ind i den næste hal, oplever du:
  • Hallen, der er rammen for livets begyndelse; hallen, der er artens helligdom
  • Hallen, der iklæder sig velkomstkappen til modtagelse af livets begyndelse.
  • Hallen, der efter behov på foranderligste vis kan vokse i fysisk størrelse og på lige så forunderlig vis gå tilbage til næsten oprindelig form.
  • Hallen, omkranset af dette vidunderlige organ, der kan være ubemærket af sin ejerinde, men som også kan spændes til næsten utænkelig fasthed, trækkende sine livliner til urlivets skabere, så disse føles som spændte fjedre, der i den tilstand trækker nydefuldt smertende i sine omgivelser.
  • Hallen, der er i stand til at give næring og beskyttelse til livets logerende.
  • Hallen, der ved sin naturs brug er i stand til at give sin ejerinde de ydre adelsmærker, der tilkendegiver hendes hengivelse til livets brug af hende som artens viderebringer. – Adelsmærker til beundring af hendes evne og vilje til at lade sig bruge af livets mening.
De er da i sandhed hellige (ikke i religiøs betydning men som noget storladent, kostbart, noget æbødighedsfremkaldende).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar