Masochist/slave …. af lyst eller grundet vold/overgreb?
eller
”Overgreb mod børn” og følgerne deraf.
I en herskende debat fremgår det, at de personer (formentligt mest myntet på kvinder), der opsøger det sorte miljø eller partnere, der er dominante/sadistiske, er personer, der som børn/unge har været udsat for vold/overgreb og derfor bør behandles.
Det er da muligt, at de bør; men hvori består ”behandlingen”?
(Jeg har dog en idé om, at denne varietet af adfærd også kan opdages af ikke-voldsramte individer).
Det kunne jo være, at det ”voldsramte” individ derigennem havde opdaget sider ved denne oplevelse, havde opdaget sider i sig selv, der ved at blive udsat for en sådan adfærd, gav vellyst og tryghed og derfor opsøger muligheden for at få realiseret sine ”behov”.
Forskellen er blot, at det nu søger en person/et miljø, det vil give sig hen til og har tillid til (ligesom i livets andre sider, hvor kvinde søger mand og mand søger kvinde).
Herved ændrer traumet sig til at blive en frigjorthed – en udlevelse af erfarne lyster.
Er det ikke enhver voksen kvindes dybeste ønske at finde den mand, hun kan give sig til og give sig hen til med alt, hvad hun indeholder og håbe på, at han vil tage imod det og forvalte det til fælles gavn og i håb om, at han giver af sine muligheder.
Jeg mener, at kvinderne i dette miljø (på blogs og i klubber) er stærke kvinder, der er klargjorte i deres følelsesliv og magter at søge/udsøge den partner, der har indsigt i og forståelse for deres situation og kan håndtere den.
Et problem i debatten er, at terminologien i miljøet og ”det omgivende samfund” er så forskellig og derved kan give anledning til misforståelser.
Modsætningerne til dem er de ”klienter”, der findes på kvindehjem som bl.a. ”Grevinde Danner-stiftelsen”.
De er vist ikke så klare i deres opfattelse af deres situation og derfor ikke magter at finde den empatiske ”dominante/sadist”. Ham der lever sig ind deres situation, kan læse dem og handle med omsorg og kærlighed ud fra deres behov til fælles gavn. Derved møder de alt for nemt den brutale, mentalt forstyrrede partner – de kan ikke i tide aflæse signalerne fra ham – eller ”nøjes med hvad, de kan få” – formentligt på grund af manglende selvværdsfølelse.
For beskyttelse af disse kvinder og deres børn har mænd ubetinget ingen adgang til disse steder (kvindehjem) for, der ikke skal dukke en hævntørstig person op. - Har dog også erfaret, at det også er på grund af, at nogle kvinder trods deres dårlige erfaringer er parate til at kaste sig i armene på ethvert ”(mand)folk”/hankønsindivid, der måtte krydse deres vej uden overvejelser om hans eventuelle mentale habitus.
For en ordens skyld og for, man ikke skal tro, jeg taler for nogen form for vold eller overgreb (mod egen vilje) – ej heller børn – og finder heller ingen undskyldning (måske nok årsag, men det er en anden sag) for de, der begår den, hverken fysisk eller psykisk. Når det er sagt, vil jeg udvide begrebet ”overgreb” til at dække bl.a. det at præge holdninger til, hvordan andre skal forholde sig med hensyn til ”rigtig” adfærd. Disse andre kunne jo også omfatte det pågældende individ selv og give det traumer, hvis det føler, det falder ved siden af.
Udover fysisk vold og seksuelle overgreb finder jeg et – måske overset fænomen – overgreb af mental karakter. Et overgreb der er vanskeligt at erkende og sjældent opdages og dermed næsten uhåndterligt.
En påvirkning, der kan følge en og være afgørende i personens valg/afgørelser resten af livet.
Eksempelvis når forældre slynger udtryk ud som:
- ”du bliver ikke til noget, hvis….”
- ”kunne du ikke have gjort det bedre”….
- ”tror du, du kan leve op til”….
- ”kunne du ikke have fundet en bedre kæreste?”…
- ”det kan du nok ikke klare”….
- ”det er andre nok bedre til, end du” osv.
Altså bruge udsagn, der får barnet/den unge til at tvivle på egen formåen/føle sig uduelig i forhold til andre.
Formålet som forældre må vel være at understøtte barnet ud fra dets evner og muligheder og præge det til at være et tolerant og åbent individ – at bygge på og understøtte de muligheder barnet er i besiddelse af – at lære det at stå ved sig selv/stole på sig selv og give andre mulighed for det samme.
